Kan du tie stille, saa kom, saa hør!
Vi følte det, vi ei følte før;
Det skjultes ikke, det skjultes ikke!
Vi saae paa hinanden, saae saa stille,
Vi sukked sagte, vi tale vilde,
Men kunde ikke, vi kunde ikke! —
Hun følte min Læbes Tryk saa tidt;
Det var førstegang, at jeg gik saa vidt,
Og hun skjændte ikke, hun skjændte ikke,
Men hvisked, hvisked i Øret mig:
„O tvivler du nu, at jeg elsker dig?”
Min Glut, det gjør jeg, det gjør jeg ikke!
Jeg følte Barmen, den hvide, runde,
Jeg trykte den tæt, saa tæt jeg kunde,
Men dog saa kjælent; jeg bed den ikke,
Til — o behøver man gjøres klog?
Hvem var saa nærved og feiled dog?
Og dog — hvem feiled, hvem feiled ikke?
Th. Moore.