Vil du komme til Hytten, saa skyggefuld, smuk,
Med Sengen af Roser, besprængte med Dug?
Vil du, vil du, vil du, vil du
Komme derind?
Og vil du i Hytten paa Roserne hvile
Med Blus paa din Kind, med Øine, som smile?
Vil du, vil du, vil du, vil du
Hvile, min Glut?
Men varm som din Muud er Roserne ikke;
Ei Duggen saa sød som de Kys, vi vil drikke.
Vil du, vil du, vil du, vil du
Kysse mig, Glut?
Og eia for Glæden langt sødere, tys!
End duftende Roser og selv dine Kys!
Vil du, vil du, vil du, vil du,
Vil du, som jeg?
Th. Moore.