Den Flok, som fisker hist Coraller,
Vi lænkebunden føre hjem;
Seraillet skal ha’e godt af dem,
Som vi paa Kysten overfalder.
Forvovne Vikinger, ombord!
Til Fez vi seile flux med hine ....
I denne store Brigantine
Er lutter tappre Mænd ombord.
Et Kloster kan man see paa Landet;
Kast Anker her i denne Bugt!
Strax viser sig hvad der er smukt:
En lille Nonne hist paa Sandet.
Nær Bølgen, hvor Platanen groer,
Hun slumrer — sagte lad os trine ....
I denne store Brigantine
Er lutter tappre Mænd ombord.
Mit smukke Barn, hils nu din Moster!
Du følger os, vor Vind er god.
Du skifter Bolig kun: fat Mod!
Et Harem veier op et Kloster.
Hans Høihed elsker, lille Noer!
Det Allerspædeste og Fine ....
I denne store Brigantine
Er lutter tappre Mænd ombord.
Til Klosteret hun Flugten vender;
„Du vover, Satan?” skriger hun.
Javist, jeg vover; kom du kun!
Hun knæler, hulker, vrider Hænder.
Vi bære dig i Hast ombord;
Hold op at tvine og at hvine ....
I denne store Brigantine
Er lutter tappre Mænd ombord.
De Øine er to Talismaner;
Du græder smukt, du lille Lux!
Hans Høihed kjøber hende flux;
Hun gjælder tusinde Tomaner.
„Jeg døer!” hun raaber. Smukke Ord!
Fra Nonne bliver hun Cadine ....
I denne store Brigantine
Er lutter tappre Mænd ombord.
Victor Hugo.