Saxkjøbing 16de Jan. 1839.
Min Ven — Christian Petersen! —
Du kan tænke, hvorledes jeg over Dit Brev forleden — kom i Heden; — søgte blandt mine Sager heden og deden; — i alle Skuffer foroven og neden; — maalte i Længden og Bredden; — prøved at skille Klinten fra Hveden; — trak min Staalpen, og stak den atter i Skeden; — puslede Kammen; — pryglede Ammen; — beed af Madammen; — stirred i Kakkelovnsflammen; — slog Hænderne sammen; — og dog tilsidst, Forlangendet ei honoreerte, — men, som den belgiske Bank, falleerte. — Imidlertid menes, — naar Tid forlenes, — og Kræfterne enes, — at Vexelbefalingen — trods, som sædvanlig, Forhalingen, — ikke skal immer savne Betalingen. — Med Rette bliver Du skarlagenrød, — over dette tragikomiske Stød, — Din Vens Nød, — og ringe poetiske Levebrød. — Men, hvorfra i Hast skulde jeg hente — det man kunde fordre, skjøndt ikke vente, — det Fornuftdydige, — Hørige og Lydige, — ikke Anmassende, — men høist Anpassende, — ikke kritiske — eller politiske, — men Vanillesøde, — Ederduunbløde, — Publikumsmeltende, — Bravoombeltende, — kortsagt, Smagfuldtsmidige, — Konstigtusindsidige, — hvor jeg var vant til at finde det Stridige, — Utidige, — det Plumpe, — saavel med Hensyn til Mellemstykke som —, — hvor Hovedet var for stort, — Hjertet forgjort, — og det hele ikke bedre end — —. — Ak, jeg elendige Prakker! — Upoetiske Poppegøie- og Pølsesnakker! — Mine Collegers alleruværdigste Makker! — Jeg beder, at Du paa min undseelige Muses Vegne, — og paa mine egne, — med al den Elegants, som nu er Moden, — og som Du kjender, haaber jeg, fra Roden — og Urteboden, — hilser i hendes comfortable Stue — den talentfulde Frue, — hvis Yndigheders Skue — mig altid var en sand, æsthetisk Bespiisning, — en hellig Underviisning; — hvis Stemmes Klangfigurer — dybt i min Sjæl har trukket sine Furer; — samt, ikke mindre, — hendes Mand, djærv af Ydre som af Indre, — han, der af Digternes Klumper — og Stumper, — Huller — og Nuller — gjør, ei blot et Bulder, — men Helte med Ansigt og Skulder, — hvis Røst som en Torden ruller; — at Du dem begge, med tilbørlig Udfyldning, — Undskyldning, — at han, istedetfor Bidrag til Nydelsesforvoldningen, — Konstudfoldningen, — kortsagt Aftenunderholdningen den 20de Januar, — har, — hvormeget det end i Hjertet skar, — maattet give dette indholdsløse Svar.
Din EA.
P. S. Med næste Post, som fører Pakker, — om Hundreddalersedlerne og andre Ting jeg snakker.