Lesbias Øie er af Ild
Men ingen veed for hvem det brænder;
Pilene drive farligt Spil,
Hvorhen de sigte, ingen kjender!
Hellere Noras Øielaag
Jeg stirrer paa, de kjælne, tause
Blik kun faa, men alle dog,
Som et uventet Lyn, forbause!
O, min Nora Creina, du!
Min bly, min fromme Nora Creina
Skjønhed bar
Mangt Øiepar
Men Elskov dit, o Nora Creina!
Lesbia klæder sig i Guld
Men hendes Lemmer er forklemte
Intet Fyld af Skjønheds Huld
Synes at staae hvor Gud bestemte
O min Noras Dragt et let
Den flagrer hen som Morgenduften
Giver hver en Skjønhed Ret
At synke, svulme frit i Luften
Ja, min Nora Creina, du!
Min smagfuldsimple Nora Creina,
Dit Behag
Naturens Smag
Er Ynde kun, o Nora Creina.
Lesbia har en fiin Forstand
Men, naar hun sigter Viddet paa os,
Ved man hvorpaa hun har lagt an?
Om paa at klappe eller slaae os?
Elskov i min Noras Skjød
Til Slummer, saligt vinker mig
Fredens Seng! hvis Deel, mindst blød
Er Rosens Blad, der krymper sig
O min Nora Creina du
Min tro, kunstløse Nora Creina
Kløgt, skjøndt klar,
Det Lys ei har
Som varmer dine Blik, o Nora Creina.
Th. Moore.