Bondepige! lille Bondepige!
Kjender du Cytheres kjælne Hytter?
Skal vi os derhen i Aften snige?
Dunkelt Løv for Storm og Regn beskytter.
”Hvad skal dette hedensk’ Kram vel sige,
Som du veed jeg slettes ikke skjøtter?
Ind af Vindvet til mig kan du stige;
Der paa dig, min Kjæreste! jeg lytter.”
Nytaarsnyet brænder over Skoven!
Bondepige! lille Bondepige!
Skal vor søde Fryd da aldrig falme?
”Tys, min Kjærest! Her er Psalmebogen.
Lad nu Bladet os vor Lykke sige —
Ja, min Tro! det er en Brudepsalme!”