Til Baronesse Rosenørn-Lehn paa hendes Fødselsdag
Den 1ste Januar 1842.
Den 1ste Januar 1842.
Italiens Sanger slaaer som Nattergalen,
Henrevet af de musikalske Strømme,
Der bruse i Bellinis Tonedrømme,
Og Mængden lytter aandeløs, i Salen.
Morgenbelysningen i Schweizerdalen,
Naar Alpetinderne i Purpur svømme,
Begeistrer Maleren; Konstvenner dømme,
Og Publikum forbauses ved hans Malen.
Hvor store Kræfter sig til Maalet skynde
— Det Høies Standpunkt og det Ideales —
Kan Thorvaldsen sit Marmorværk begynde
Men for at Digtets fine Blad kan males,
Behøves kun et Træk af Sjælens Ynde
Og af den Dyd, hvorom kun sjelden tales.