Tag dette Kys, og tusind til, du Søde!
Lad Øiet tale frit; Amor indskrænker
Kun Stemmens plumpe Sprog; og i hans Lænker
Kys og Omfavnelser er ingen Brøde.
Jo tiere sig vore Læber møde,
Jo meer beruust paa Ingenting jeg tænker.
Min Prosa jeg til Cancelliet skjænker
Og saa kan Riim og Vers elskværdigst gløde.
Vel føler jeg, for Elskovsild tilfulde
Er Formen, skal den være reen og plastisk
Kun den, som dine Arme aabner, Hulde!
Men for min Tænksomhed et Net jeg fletter,
For mine Viisdomsuk et ret elastisk
Og dog et smukt og snevert, i Sonetter.