Der gor en Mand mell’ Grønning-Knold’
— vi letter po wor Hat —
hans Mind’ vil Salling læng’ behold’,
— den letter po si’ Hat.
Æ Blæst ka’ flyw’, æ Storm ka’ bus’,
det rokker ett den Snejkers Hus’,
men letter po wor Hat. —
Han er lidt rynked i æ Bark,
— vi letter po wor Hat —
men inderst ind’ en hwelle Knark,
— vi letter po wor Hat;
og stil ham mud en Timmerdyng’,
da ka’ do trow, hans Yws ka’ syng’,
— a letter po mi’ Hat!
Han haader Brændvin som æ Dæwl
— a letter po mi’ Hat —
og saå do ham handtir en Hæwl,
do letted po di’ Hat. —
Æ Sommerdaw’ han haar æ trunt,
ved Vintertid’ da gor han rundt
og letter po hans Hat.
For hwer en Knot, for hwer en Knast,
der stented mud hans Hat,
for hwer den Diel, han haar slaan fast,
vi letter po wor Hat.
Wor Tap ska’ dripp’, wor Øl ska’ skyll’!
A trowr saagi’ hans gammel Møll’
no letter po si’ Hat.
Her staar vi i den Snejkers Stow’
og letter po wor Hat,
ja for ham sjel og for hans Frow’
vi letter po wor Hat;
for aall’ de Daw’ og aall’ de Or,
der glaadle kam’ og laangle gor,
vi letter po wor Hat.