Jens ved æ Bæk
gik te Møll’ med hans Sæk,
den war aalfuld af Maalt, uden Lap eller Læk.
Jens stunted væk,
han war strunk i hans Stræk,
og han pæst’, men’ hans Kjæp lisse javnle slo’ Smæk.
Jens ved æ Bæk
mødt’ en fuldajte Gjæk
med en Hund i æ Reef og en Flask’ i hans Fek.
Jens med hans Sæk
rend i Sto po æ Flæk;
war der Brændvin aa hætt’, stod han ett fræ æ Hækk’.
Jens og æ Gjæk,
da de tow kam i Træk,
bløw de kjøn ved aa kulp’, te æ Flask den war læk.
Jens bløw saa kjæk,
aa, saa himlendes fræk,
og en klyvende, dryvende Stjern han da fæk.
Jens ved æ Bæk
fild omkold med hans Sæk,
saa hans Pues’ fæk en Hwol, og hans Maalt ralled væk.
Jens med en Træk
bøj æ Møller hans Sæk;
men en Kjân for æ Kwân fand der ingen aa knækk’.
Jens ved æ Bæk
ga’ hans Kjælling en Skræk,
da han rat’ hind’ en Pues’, der war swotter’ end Blæk.
Jens ved æ Bæk
med det samm’ fæk en Ræk,
saa hans Ryg fæk en Knog, og dje Raag fæk en Knæk.
Lær af Jens Bæk,
hwis du møder en Gjæk
med en Hummel i æ Ør’ og en Flask i hans Fek,
frister han fræk,
swor ham aalle en Kwæk,
skynd dæ hjem, men’ ino du haar Maalt i di’ Sæk!