Hvad kan en ung Kvinde,
hvad skal en ung Kvinde,
hvad kan en ung Kvinde gjør’ med en dorsk Mand!
At Mor kunde mænge
mig ind i de Penge
og sælge sin Jenny for Gods og for Land!.
Han klager, han klynker,
hans Ansigt har Rynker,
han hoster, han humper som Padde i Sand,
og Blodet er blaaset,
i Sengen forfrosset,
o, styg er en Nat hos en kold gammel Mand.
Han brummer og skjænder
og viser mig Tænder,
slet intet er godt, skjønt jeg gjør, hvad jeg kan,
mest spiller hans Tunge
jaloux mod de unge —
ve Timen, jeg tog mig en Olding til Mand!
Min Tante Katrine
har ondt af min Pine
og raader — hvad just paa min Mølle er Vand:
ved Dril og ved Plage
at korte hans Dage
og vupti! mig tage en Yngling til Mand!