SallingEn Skjæmtevise(1899.)Musen sad ved dine Strande,skjønt hun blev lidt vaad,tog sig til den blege Pande,brast saa ud i Graad,raabte højlydt: „Her er Degne,Præster, Provster allevegne;ingen dog til Musens Glædevil dit Drapa kvæde.Har jeg ikke klædt dig Jordengrøn fra Top til Taa;gaar der ikke Torsk i Fjordenstørre end som saa?Du har nok af krumme Bække,Mel og Gryn i dine Sække,Gammeløl i Kjæld’rens Mørkemod en Høstdags Tørke.— Grevefejdens røde Luehærged langs din Kyst,kasted Blink i Bondens Stue,Angst i Munkens Bryst.Har du glemt Jens Hvas hin Brydskeeller har du glemt Kræn Tyske?Ak, blandt dine Stormænd allenævnes ingen Skjalde!"— Og hun greb mig haardt i Kraven,skjænked mig sit Kald,og jeg kasted mig paa Maven,og jeg blev din Skjald.Se, fra Resengab til Nautrup,ja, fra Aalbæk Strand til Flautrup,— — Lem og Hem og Hjerk og Jungethar jeg dig besunget:Mellem Sø og salte Sundeblinker frem et Land;Ploven ej dets Muld kan bunde,næppe Spaden kan.Alt er fedt og fladt, og Flagetsmælder over Ladetaget,der hvor Brudeskaren bugtersig langs Engens Slugter.Sallingland, jeg vil dig ligneved en Bondetøs;hendes Læber Gud velsigne,Blikket er en Mø’s;bred er Hoften, fyldig Barmen,fast er Foden, kjødfuld Armen,Fjorden kaad og overgivetta’r den Glut om Livet.Salling, dine hvide Studelyser langs din Kyst,dine trinde, rige Brudeer en Bejlers Lyst;hvilken Rus, ja hvilken Lykketil et mandigt Bryst at trykkesammen med en elsket Konetredvetusind Krone’!Brede Gaarde, store Haverspredte paa din Muld!Hvem kan tælle dine Traver,dine Grisekuld!Fyrretyve Kirketaarne,hvide som i Marmor skaarne,peger tindrende mod Himlenmellem Gaardevrimlen.Op og ned i brede Voverbølger tungt din Rug;Ternen sejler let derovermed sin blegblaa Bug.Skov i Øster, Hav i Vester,røde Plager, fede Præster —saadan staar du for mit Øjeset fra dine Høje!Himmel, skjærm det Folk for Snue,skjøt dets røde Føl!Værn dets Ager, vogt dets Drue:Sallings Gammeløl!Lad det bruse, lad det skumme,lad det Landets Kræfter rumme!Sign, o Gud, de fede Studeog de trinde Brude!