Matthias Worm (1636–1707)

Worm, Matthias, 1636–1707, Præsident, Digter. Født 19. eller 29. April 1636 i København, død 14. Februar 1707 i Ribe, begravet samme Sted. Forældre: Professor Ole Worm og 2. Hustru. Gift 1668 (Bevilling 21. Oktober) med Margrethe Ingeborg de Hemmer (gift 1° 1660 med Borgmester i Ribe Carsten Tønnesen, 1616–67, gift 1° med N. N., død 1659), født 22. September 1643 i Aalborg, død 10. December 1723 i Ribe, Datter af Borgmester i Aalborg Christopher de Hemmer (død 1658, gift 1° med Johanne Jørgensdatter) og Karen Larsdatter Suur (død 1671).

Matthias Worm blev Student 1654 fra Frue Skole i København og tog teologisk Eksamen 1657, hvorefter han 1657–67 var paa Studierejse til Nederlandene, England, Frankrig, Italien og Tyskland. 1667 udnævntes han til Præsident (kongevalgt Førsteborgmester) i Ribe; til Embedet hørte ingen egentlig Løn, men 1669 fik Matthias Worm paa Livstid tillagt et Kanonikat i Ribe Kapitel, og 1690 bevilgede Kongen ham 200 Rdl. aarlig. Hans Styre var præget af Myndighed og Klogskab, men de sidste Embedsaar forbitredes af Magistratsintriger, og 1700 nedlagde han Præsidentværdigheden til Fordel for sin Søn Carsten Worm.

Matthias Worm skrev baade latinske og danske Vers. Blandt hans Digte til Kongehuset kan nævnes »De fire Elementer«, et (utrykt) Festspil til Frederik III.s Fødselsdag 1670; det er Ilden, Luften, Vandet og Jorden, der som allegoriske Personifikationer gør deres Entré og aflægger deres Hyldest til Monarken. Det lille Stykke, der ender med Chorus, kan opfattes som et Forsøg i Hofballet-Genren; det naaede ikke at blive opført, da Kongens Død indtraf forinden. Ogsaa andre Begivenheder inden for den kongelige Familie har Matthias Worm besunget, og at denne Side af hans digteriske Virksomhed ikke var uden praktisk Betydning ses af den egenhændige Paategning, som Christian V. 1673 gav en Ansøgning fra ham om Lettelse i Eksportafgiften paa Stude: »For Wormii gode wers skyl maa dett nock were saaledis denne gang«.

Foruden Lejlighedsdigtene er et Par større versificerede Satirer tillagt Matthias Worm »Ris til hver Mands Rumpe« er en moraliserende Allegori; efter en kort Indledning, væsentlig bygget over gamle Ordsprog, skildres i en Drøm »den landflygtige Gudfrygtighed«, hvis slette Kaar skyldes Ugudeligheden i alle Stænder, ikke mindst Præstestanden. En Slags Fortsættelse heraf er »Hofmands Spejl«, hvor det demoraliserende ved Hoflivet fremhæves med Konklusionen: Mundus vult decipi. Begyndelsen af »Hofmands Spejl« er ligesom Matthias Worms Lejlighedspoesi i Barokstil, men ellers peger de to Digte, trods deres Aleksandriner-Metrum, tilbage til den gammeldags allegoriske Satire fra det 16. Aarhundrede. Da kritisk Behandling af Emner som Gejstlighed og Hof kunde være meget farlig for en Forfatter, forstaar man, at intet af disse Digte blev trykt; i de fleste af de Haandskrifter, hvor de optræder, anføres de ikke under Matthias Worms Navn, men kun under Pseudonymet Alethophilus, og er, formodentlig i Kraft af deres skrappe Satire, indrangerede blandt Jacob Worms Produkter. Til Gengæld har man, vistnok med Urette, tillagt Matthias Worm et Bindebrev »Barselstuen«, som i et Par Haandskrifter er optaget blandt hans Vers uden Forfatterangivelse.

Matthias Worm indtager en Mellemstilling mellem gammelt og nyt. Paa den ene Side er han, ligesom H. H. Skonning, forankret i ældre Tids Kunstform, paa den anden Side har han tilegnet sig den moderne Stil, som den anden schlesiske Skole havde skabt.

Assessor i Højesteret 1681. Kancelliraad 1687. Justitsraad 1694.

Epitafium (1679) i Ribe Domkirke, med Malerier af Matthias Worm og Hustru. Portrætteret som Barn paa det Wormske Familiebillede (Nationalmuseet). Maleri i Horsens Statsskole.