William Wordsworth (1770–1850)

Wordsworth, William, engelsk Digter, født 7. April 1770 i Cockermouth i Cumberland, død 23. April 1850 paa Rydal Mount i Westmoreland. Paa mødrene Side tilhørte han en gammel anset Westmorelandfamilie, medens han paa fædrene Side stammede fra Yorkshire, hvor Slægten kan følges helt tilbage til Vilhelm Erobreren. Hans Fader, der var Sagfører for Jarlen af Lonsdale, døde, da Wordsworth var 14 Aar gammel — Moderen var allerede død 1778 — og efterlod sine 5 Børn, hvoraf Wordsworth var Nr. 2, som Arv et Tilgodehavende hos Jarlen, som denne dog nægtede at betale. Efter Moderens Død var Wordsworth sammen med Broderen Richard — senere Master of Trinity College, Cambridge — blevet sendt i Skole i Hawkshead, hvor han blev i næsten 10 Aar — Aar, der (The Prelude, I, 300 etc.) fik den allerstørste Betydning for hans Udvikling; det var her, han samlede Stoffet til en meget stor Del af de jævne Menneskeskildringer, der betyder saa meget i hans Digtning. I Oktober 1787 kom han til St. John’s College, Cambridge, hvor han 1791 tog B. A.-Graden. Sammen med en Universitetsven havde han i Sommeren 1790 foretaget en Fodtur over Frankrig til Schweiz med Hjemrejse ned ad Rhinen til Holland. Hvad der her først og fremmest optog ham, var Søerne (f. Eks. Como) og Bjergene. Som saa mange af Englands unge var han heftig optaget af de politiske Begivenheder i Frankrig, og reelt for at komme dem paa nært Hold, officielt for at lære Sproget, drog han atter i November 1791 til Frankrig, hvor han tilbragte lidt over et Aar, dels i Orléans, dels i Blois (The Prelude, IX. X, XI). I sidstnævnte By mødte han en ung, frihedsbegejstret fransk Officer Michel Beaupuis — en Descendent af Montaigne —, der — ved Siden af Coleridge — sikkert er den, som har øvet størst Indflydelse paa ham (Wordsworth har givet et Billede af ham i Digtet The Happy Warrior og i The Prelude, IX, 288 etc.). Under hans Indflydelse blev Wordsworth mere og mere optaget af Revolutionsideerne og har øjensynlig endog tænkt at slutte sig aktivt til Bevægelsen som Medlem af Girondinernes Parti. I Blois mødte han ogsaa en ung Dame — den 4 Aar ældre Annette Vallon; — de blev heftig forelskede i hinanden, og den 15. December 1792 fødte hun ham en Datter, der fik Navnet Caroline Wordsworth. Hvorfor Forholdet ikke legaliseredes gennem Ægteskab, ved vi ikke; rimeligvis har Wordsworth’s økonomiske Stilling og senere de politiske Forhold hindret det. Forbindelsen mellem dem holdtes stadig vedlige, omend efter Wordsworth’s Ægteskab i England hovedsagelig gennem Søsteren Dorothy. Om de følgende Aar ved vi kun lidt; hans republikanske og meget frireligiøse Meninger og hans radikale Omgang — Holcroft, Tom Paine, Godwin (mærkes i Dramaet The Borderers) o. a. — samt Forholdet til Annette bragte ham i Unaade hos Familien og gjorde hans daarlige økonomiske Stilling endnu vanskeligere. I 1793 udkom hans første Arbejde: Descriptive Sketches during a Pedestrian Tour in the Italian, Swiss and Savoyard Alps. Digtet, der skildrer hans Iagttagelser og Stemninger paa Fodturen i 1790, var udarbejdet under hans sidste Ophold i Frankrig, medens det omtrent samtidig udgivne: An Evening Walk, an Epistle in Verse maaske allerede er blevet til i Cambridge. I 1795 døde en af hans Venner Raisley Calvert og efterlod Wordsworth en Sum af 900 £ Sterling, hvorved han sattes i Stand til at leje et Hus i Racedown i Dorsetshire, hvor han boede i næsten to Aar sammen med sin trofaste og meget fint forstaaende Søster Dorothy. Han traf her Coleridge, med hvem han sluttede et meget intimt Venskab, og sammen udgav de i 1797 Digtsamlingen Lyrical Ballads, der er det afgørende Brud mellem det 18. og det 19. Aarhundredes Digtning i engelsk Litteratur. Samlingen rummede i sin første Udgave 23 Digte, hvoraf 4 — først og fremmest The Rime of the Ancyent Marinere — var af Coleridge. I en ny Udgave (1800) fremsætter Wordsworth i en Fortale, der ofte sidestilles med Sir Philip Sidney’s Defence of Poesy, sine poetiske Teorier og Krav til den nye Digtning, som han mener skal behandle det daglige Liv i saa usammensatte, typiske Forhold som muligt, derfor helst Landlivet, og skildre det i et jævnt ligefremt Sprog uden kunstig Udpyntning. »Den simpleste Blomst«, siger han i et senere Digt, »kan give mig Tanker, der ofte ligger for dybt for Taarer«. Samtidig med Udgivelsen af Lyrical Ballads rejste Wordsworth sammen med sin Søster og Coleridge til Tyskland, hvor de i Hamburg traf den gamle Digter Klopstock. Største Delen af dette Halvaarsophold tilbragte Wordsworth og Dorothy i Goslar, hvor Wordsworth skrev de skønne Lucydigte — om hvis Udspring vi intet ved — samt Dele af The Prelude. Nogen Tid efter Hjemkomsten bosatte Wordsworth sig med Søsteren i Grasmere i Sødistriktet, og her og senere i Rydal Mount blandt sin Barndoms Bjerge — og i de første Aar med Vennen Coleridge i det nære Keswick — henlevede han Resten af sine Dage. I Aarene lige efter Aarhundredeskiftet gennemgik Wordsworth’s politiske Sympatier en Krise, der i Hovedsagen sluttede med Krigens Genopblussen i 1803. Trods alt havde hans Følelser for Frankrig som Frihedens Vaabendrager holdt sig levende, men efterhaanden som Frankrig bøjede sig under Napoleon’s Herredømme, kølnedes hans Sympatier, og mere og mere kunde han vende sig i Fortrøstning mod sit eget Land som Frihedens Hjem og Bolværk.

Den gamle Jarl af Lonsdale var død, og i Juni 1802 meddelte hans Søn, at han ønskede at betale Faderens Gæld til Familien Wordsworth; Wordsworth’s Økonomi fik derved lidt fastere Grund, og han kunde nu tænke paa at gifte sig med Mary Hutchinson, som han længe — om ikke havde elsket — saa dog var kommet til at sætte stor Pris paa; men først maatte Forholdet til Annette helt afvikles, og han og Søsteren rejste derfor til Frankrig, hvor de i Calais tilbragte nogle Uger sammen med hende og Datteren. Det var den endelige Afsked med hans Ungdoms Sturm und Drang — og i Oktober 1802 stod Brylluppet med Mary Hutchinson. Fra nu — skønt ikke uden Sorger, hans elskede Broder John druknede, og to Børn døde næsten samtidig 1812 — er hans Liv paa det jævne i Omgang med Egnens simple Folk: Fragtmænd, Hyrder, Tiggere eller Smaabønder paa de spredte Gaarde. Han har nu ogsaa sin Udvikling bag sig, og det stille kontemplative Liv, han fører, gør ham til en politisk og religiøst konservativ Mand, for hvem Fred og Selvfordybelse bliver det højeste Gode. Hans følgende Digtning bliver da ogsaa dels simple, hyppigt meget skønne Skildringer fra Hverdagslivet, dels filosoferende Digte, der undertiden forflades til spidsborgerlig Prosa. Skønt næsten alt det værdifuldeste i hans Digtning er blevet til før 1815, er det først fra c. 1820, at hans Anseelse som Digter naar ud over den snævreste Kreds, og selv nu kommer Anerkendelsen langsomt. 1839 hædrede Oxford Universitetet ham ved en straalende Modtagelse; i 1842 hædrede Staten ham ved Tildeling af en aarlig Statspension, og i 1843 udnævntes han til Poet Laureate.

Som de vigtigste af hans Digtsamlinger maa nævnes: The Excursion, en lang og hyppig meget smuk Prædiken mod Pessimisme (1814); The White Doe of Rylstone (1815); The Waggoner (1819); Sonnets on the River Duddon (1820); Ecclesiastical Sonnets (1822); Yarrow Revisited and other Poems (1835). Desuden udgav hans Enke: The Prelude, et selvbiografisk Digt, der sammen med The Excursion og The Recluse, først udgivet 1888, danner Dele af et stort anlagt Digt, i hvilket Wordsworth vilde nedlægge sin Livsbetragtning. — Wordsworth’s Betydning for engelsk Litteratur har været og er stadig meget stor; 1880 stiftedes et Wordsworth-Selskab. Imellem de talrige Udgaver af Wordsworth’s Værker kan nævnes: J. Morley, Works of Wordsworth (1888); en Udgave ved Knight (1889); ved Dowden (1890) samt Oxford-Udgaven ved Th. Hutchinson (1905). En samlet Udgave af Wordsworth’s Prosaskrifter, bl. a. Memorials of a Tour on the Continent (1822) og Description of the Scenery of the Lakes (1822), udgaves 1876 af Grosart.

Af Litteratur om Wordsworth, der er overordentlig omfattende, kan som de vigtigste nævnes: Chr. Wordsworth, Memoirs of William Wordsworth [1851]; G. Mc Lean Harper. William Wordsworth his Life, Works and Influence [2 vol. 1816; nu Standardbiografien]; W. Knight, Letters of the Wordsworth Family from 1787–1855 [1907]; samme, Wordsworthiana [1889]; Dorothy Wordsworth’s Journals ed. by W. Knight [2 vol. 1897]; Legouis, The Early Life of Wordsworth 1770–1798 [1897]; samme, William Wordsworth and Annette Vallon [1922]; G. M. Harper, Wordsworth’s French Daughter [Princeton Univ. Press.]; F. W. H. Myers, Wordsworth [English Men of Letters]; Sir W. A. Raleigh, Wordsworth [1903].