Peder Magnus Trojel (c. 1743–c. 1793)

Trojel (Trøjel, Trøyel), Peter Magnus, 1743–93, Digter, Jurist. Født 3. eller 6. Juli 1743 i Fuglevig Præstegaard, Vissenbjerg Sogn ved Odense, død 16. eller 17. December 1793 paa Annebjerggaard ved Nykøbing Sjælland. Broder til F. W. Trojel og J. K. Trojel [samt Peder Kofod Trojel], begravet i Højby. Ugift.

Trojel blev Student 1759 fra Odense (privat dimitteret med Rektors Testimonium), tog nævnte Aar Baccalaureus-Graden, 1762 teologisk Eksamen og var 1764–65 Alumnus paa Borchs Kollegium. Han førte derefter en noget omtumlet Tilværelse, havde forskellige Huslærerpladser og var ofte i økonomiske Vanskeligheder. 1773 tog han juridisk Eksamen og blev samme Aar Auditør, men ked af Militærlivet tog han allerede 1778 sin Afsked; 1780–81 var han som Sekretær hos Grev J. H. Knuth paa Rejse i Holsten og Mecklenburg, men ellers ernærede han sig som juridisk Manuduktør, søgte forgæves adskillige Embeder og tilbragte sine sidste Aar (fra 1783) hos Broderen F. W. Trojel paa Annebjerggaard. Hans juridiske Forfatterskab er ikke stort; den retshistoriske Disputats »De legum Daniæ atqve Norvegiæ in naufragos humanitate« (1764) blev i udvidet Skikkelse trykt paa Dansk (»Om de Danske og Norske Loves Omsorg for Skibbrudne«) 1767 i »Københavns Adresse-Contoirs Juridiske, Medicinske og Oeconomiske Tidender«. 1776 udgav han »Juridisk Tilskuer«, hvoraf der kun udkom 37 Numre.

Trojel var Medlem af det 1775 stiftede Danske Litteraturselskab, nær Ven af Ewald og Ordfører for den Kreds, der 1778 vilde sikre denne en aarlig Digtergage. Af Ewald er han paavirket i sin Digtning, der begynder 1773 med de anonyme »Prøver af danske Satirer i poetiske Breve«, som i øvrigt viser tilbage til klassiske Forbilleder. Som Satiriker er Trojel hvas, mere en streng Revser end en spøgefuld Spotter; Satirerne, der er ret knappe i Formen, er Trojels Hovedværk. I Slægt dermed er hans »Ode til Dumhed« (først trykt 1778 i »Almindeligt Dansk Bibliothek«). Desuden har han skrevet en Del Digte inden for andre Genrer, Lejlighedsvers (f. Eks. »Lev Christian, lev til sneehvid Alder«) og Drikkeviser (f. Eks. »Jeg er en Mand, som har saa vidt omvandret«); fra Aarene i Odsherred stammer den gemytlige »Odsingernes Reise til Frederikssund« i en Slags Folkevisestil. Rahbek kaldte Trojel for »Ewalds maaskee genialeste Jævning«; for os har han en mere beskeden Plads paa Linie med mange andre Oplysningspoeter.