Jacob Knudsen Schandrup (Ukendt år–1720)

Schandrup, Jacob Knudsen, –1720, Poet, blev 1700 Herredsskriver i Sønderlyng og Middelsom Herreder, men afstod Aaret efter dette Embede til en anden paa Grund af dets Lidenhed. 1702 udnævntes han da til Herredsfoged i de samme Herreder, og her, hvor han forblev til sin Død 1720, skrev han i Aarene 1700–17 sine 1728 udgivne «Kuriøse poetiske Skrifter». Som saa mange af den Tids Lejlighedspoeter var han en fugtig Broder, og Thøger Reenberg spillede ham det grove Puds at udgive et af sine Bryllupsvers under hans Navn og slutte det med Ønsket om, at Gud vilde bevare Brudehuset fra alt ondt og

                                  mig selv for Drukkenskab og Rus,

                                  det ønsker Jacob Knudsen!

Herpaa svarede S. ved i et andet Bryllupsvers at udtale Haabet om, at Brudeparret maatte leve lykkelig, saa længe

                                                  til Thøger ej kan skumle,

                                  til Randers-Mand har ingen Pram

                                  og Brunsvig ingen Humle.

I det hele manglede S., som vistnok var ustuderet, hverken Humør eller en vis naturlig Rimefærdighed. Men blandt den Digterslægt, der i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede fra Alexandrinerens kjedelige Stivhed og Højtidelighed vendte tilbage til lettere Vers, spøgefuld Tone og Æmner af det daglige Liv, er han den, der synker dybest ned i Plumphed og Smagløshed, som det allerede ses af hans rimede Ansøgning til Frederik IV om Herredsfogedembede:

                                  Jeg betler for din Stol et lidet Levebrød;

                                  hjælp, milde Arvesol, for Jesu dyre Død!

Hans Bryllups- og Gravrim, Bindebreve osv. ere overfyldte med franske Gloser og affattede i de mest vexlende Former: dobbeltrimede Alexandrinere, Akrosticha o. a. Fra Kingos gudelige Tone og den 2. Schlesiske Skoles opstyltede Stil slaar han lige over i væmmelige og raa Skildringer; men midt i hans tanketomme Snaksomhed overraskes man af og til ved kulturhistorisk interessante Træk af Tidens Hverdagsliv: Rejseskildringer, et Middagsgilde hos en sallingsk Præst, en Bondes Beskrivelse af sit Herskabs Bryllup i jysk Dialekt. Ikke mindst er dette Tilfældet i de 3 dialogiserede Stykker, der udgjøre Samlingens mærkeligste Indhold: «Romansk Maskerade», om en utro og løsagtig Kammerpiges Fata, «Kobberkomedie», om Øvrighedens vilkaarlige Inkvisition efter ulovlig Brændevinsbrænding hos Bønderne, og «Hellig tre Kongers Komedie». Den sidste er et mærkeligt Exempel paa, hvorledes de gamle Bibelskuespil henimod deres Uddøen paa Holbergs Tid vare gaaede over i en helt moderne Stil som Sangspil paa franske og italienske Melodier, medens Æmnet, om Jesu Fødsel, træder ganske tilbage for lavkomiske Scener af Tidens raaeste Værtshus- og Soldaterliv.