William Cowper (1731–1800)

Cowper, William, engelsk Digter (1731–1800), stammer fra en Familie af ansete Whig-Jurister, men Faderen var Præst. Da han var 6 Aar gammel, døde hans Moder. Straks derefter blev han sendt paa en Kostskole, hvor han med sine sarte Nerver og sit ret skrøbelige Legeme led haardt under de andre Drenges hensynsløse Behandling. Hans Erfaringer fra denne og Westminster-school, hvortil han flyttedes i 10 Aars Alderen, og hvor han havde det noget bedre, har han givet Udtryk i Satiren Tirocinium (1785). I Westminster var Warren Hastings og Digteren Churchill blandt hans Kammerater. Efter endt Skolegang blev han sat i Lære hos en Sagfører og studerede Jura i Middle Temple. 1754 fik han selv Sagførerbestalling, men praktiserede aldrig. 1763 skaffede Familien ham en Stilling som Sekretær i Overhuset, men Tanken om personlig Fremtræden og Ansvar virkede med en saadan Rædsel paa hans i Forvejen nedtrykte Sindsstemning, at han forsøgte at hænge sig. Forsøget mislykkedes, men resulterede i et Anfald af religiøs Sindssyge. Familien lod ham anbringe paa et privat Asyl, hvorfra han i nogenlunde helbredet Tilstand flyttede til Huntingdon, hvor han blev optaget i Præsten Unwin’s Hus. Efter Præstens Død flyttede han med Mrs. Unwin til Olney, hvor han kom under Indflydelse af Præsten John Newton, der tidligere havde været Kaptajn paa et Slavehandler skib, men var blevet »vakt« ved det religiøse Gennembrud, der skyldtes Wesley og Whitefield. Newton’s Voldsomhed virkede saa stærkt paa Cowper, at han faldt tilbage i sin gamle Melankoli; for at adsprede ham, fik Newton ham til at skrive Salmer til en Salmebog, han havde under Udgivelse. Cowper’s Bidrag, der næsten alle er skrevne før 1773, er mærkede Cowper, og blandt dem findes flere, der nu hører til den engelske Kirkes mest skattede Salmer. Samme Aar som Salmerne udkom, flyttede Newton til London, og befriet for hans fanatiske Voldsomhed oplevede Cowper nu den lykkeligste Tid i sit Liv. 1782 udgav Cowper en Række moralske Satirer, skrevet i det vanlige Pope’ske Metrum; den bedste af dem er den sidste Retirement, der menes at være blevet til under Indflydelse af hans ny Veninde, Lady Austen, fra hvem han ogsaa fik Emnet til sin berømte komiske Ballade John Gilpin. Det er ogsaa hende, hvem hans betydeligste Værk skylder sin Oprindelse; hun opfordrede ham til at skrive noget i Blankvers og gav ham som Emne Sofaen i hans Værelse, et Emne, der ved at nemme hans Hang til Moraliseren og fæste hans Opmærksomhed ved det daglige Livs simple Ting, gav ham en Retning, der stemmede med hans egen blide Natur, og som eng. Digtning netop da trængte til. Bogen The Task udkom 1785 i 6 Bøger, hvoraf den første er The Sopha, hvori findes den bekendte Linie God made the Country and man made the town. Han skildrer det engelske Landskab jævnt og ligetil uden Forsøg paa at give det større Værdighed og Betydning, end det i sig selv har, men saaledes, at den Skønhed og lægende Ro for Menneskesjælen, det har bragt ham, ogsaa naar ind til Læsernes Sind. Gennem sin Behandling af Landlivets jævne Hændelser og Mennesker bidrog han meget betydeligt til den ny Retning i engelske Litteratur, der var begyndt med Thomson, og som naaede sit Højdepunkt i Wordsworth. I den følgende Periode var hans Kusine Lady Hesketh en af hans nærmeste Omgangsfæller og bidrog ved sit lyse Blik paa Livet meget til at opmuntre ham. Fra denne Periode stammer en Del af hans bedste mindre Digte. 1791 oversatte Cowper Homer paa engelske Blankvers, en Oversættelse, der næppe kan kaldes helt vellykket; heldigere var han med sine Gengivelser af Horats. Senere gav han en Oversættelse af Milton’s latinsk Digte. 1794 fik han atter et Anfald af Sindssyge, som han aldrig helt forvandt. Cowper’s Værker er udgivne med Biografi bl. a. af Southey (8 Bd, 1835); af nyere Udgaver maa fremhæves Benham’s (The Globe Edition) og Griffith’s (2 Bd, Clarendon Press-Serien). Complete Poetical Works ed. by H. S. Milford (1905), Correspondence of William Cowper by T. Wright, 4 Bd (1904).

Thomas Taylor, Life of William Cowper [1835]; Goldwin Smith, Cowper [1885] i Serien English Men of Letters.