Blake, William, engelsk Digter, Maler og Raderer (1757–1827). Han kom i Kobberstikkerlære hos Basire og var nøje knyttet til Flaxman og Fussli. Blake’s Kunst, der skulde faa saa stor Betydning for Prærafaelitterne og andre, var med dens Blanding af Genialitet og sygeligt Fantasteri alt andet end populær i hans Levetid, da han virkede fattig og miskendt. Hans Maal i Kunsten var den fantasifulde Vision (han var fra Barndommen Aandeseer, og hans Hang til det grelt-mysteriøse steg med Aarene), hans Middel (i Michelangelo’sk og Dürer’sk Lignelse), Form og Linie, og helst i det nøgne Menneskelegeme, som han gengav med største Nøjagtighed, medens han foragtede koloristiske Virkninger. En Del af hans Arbejder udmærker sig ved stor kunstnerisk Kraft og Originalitet. Til de kendteste hører: Raderinger til Young’s Night thoughts (1797), Hayley’s Dyreballader, de interessante Illustrationer til Hiob’s Bog (21 raderede Blade), Divina Comedia samt de højst mærkværdige 100 Blade »Jerusalem«. Af hans Digterværker, som han selv forsynede med Illustrationer, kan fremhæves: Songs of innocence and experience (2 Bd, 1789–94) og The prophetic books.
Litteratur:
Gilchrist, Life of William Blake [ny Udg. 1880, 2 Bd]. Blake’s ejendommelige Personlighed og Kunst har i nyere Tid fremkaldt en hel Litt.: Monografier af Garnett [1895], A. Russell [Leipzig 1906], F. Benoit [Lille 1906], H. Richter [Strassb. 1906], A. Swinburne [1906], A. Symons [1907], P. Berger [Paris 1908], A. Russell [London 1909], de Sélincourt [London 1909] m. m..
A. Hk. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. III, p. 382.