Giuseppe Parini (1729–99)

Parini, Giuseppe, ital. Digter, f. i Bosisio 22. Maj 1729, d. i Milano 15. Aug. 1799. P. er en af de ædleste og betydeligste Skikkelser i 18. Aarh.’s italienske Litt. Han var af jævn Herkomst, uddannedes mod sin Vilje til Præst og ernærede sig og sine fattige Slægtninge ved at være Huslærer i fornemme milanesiske Fam. Den østerr. Afsending i Milano, Grev Firmian, skænkede ham sin Protektion og skaffede ham et Lærerembede i den lombardiske Hovedstad fra 1769. Hans Frisind og hæderlige Karakter indbragte ham megen Agtelse, men han havde tillige at kæmpe med lavsindede Misundere, i politisk Henseende var hans Anskuelser moderate, og den Vending, Sagerne i Norditalien tog efter Republikkens Oprettelse ved Franskmændene, huede ham saa lidt, at han vægrede sig ved at beklæde et vellønnet municipalt Æreshverv, man havde tildelt ham, og bortgav sin Gage til de fattige. Kort derpaa døde han efter standhaftig at have baaret en haard Sygdom. P.’s Digtning er præget af hans kraftige Sjæl og ideale Stræben. Hans berømteste Værk er Digtet Il Giorno, først udkommet som fire mindre Digte: Mattino (1763), Meriggio (1765), Vespro og Notte (første Gang i Reina’s Udgave af P.’s Værker); det er en bidende Satire over det tomme og letfærdige Liv, Datidens Adelsmænd førte, skreven i udmærkede, omhyggelig affilede, rimfri Jamber. Nævnes bør endvidere hans fortræffelige Oder, stærkt personlige af Indhold og som oftest af klassisk, men noget streng Formskønhed. En samlet Udg. af hans Værker, med Levnedbeskrivelse, gav F. Reina (Milano 1801—04); G. Mazzoni: Kommenteret Udg. af Il Giorno og Oderne (Firenze 1897; 2den Udg. 1900); M. Scherillo: Poesie scelte e illustrate di G. P. (Milano 1900; G. Natali: En kommenteret Udg. 1905, Odi ved F. Salveraglio (Bologna 1882), A. d’Ancona (Firenze 1884), A. Bertoldi (smst. 1890, 2den Udg. 1906), Il Giorno ved G. de Castro (Milano 1890). (Litt.: C. Cantù, L’abbate P. e la Lombardia nel secolo passato [Milano 1854]; G. Carducci, Storia del Giorno di G. P. [Bologna 1892], Studi su G. P. Il Parino minore [ibd. 1903] og Il Parino Maggiore [ibd. 1907]; F. de Sanctis, G. P. i Nuovi saggi critici [Napoli 1888]; V. Bortolotti, G. P. [Milano 1900]).
1729
Parini født.
1730
Christian VI (1699–1746) udråbes til konge.
1733
Stavnsbånd indføres
1734
Det andet guldhorn findes ved Gallehus, Tønder.
1746
Frederik V (1723–1766) udråbes til konge.
1748
Det Kongelige Teater åbner på Kongens Nytorv.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1764
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
Parini død.