Giuseppe Parini (1729–99)

Parini, Giuseppe, ital. Digter, f. i Bosisio 22. Maj 1729, d. i Milano 15. Aug. 1799. P. er en af de ædleste og betydeligste Skikkelser i 18. Aarh.’s italienske Litt. Han var af jævn Herkomst, uddannedes mod sin Vilje til Præst og ernærede sig og sine fattige Slægtninge ved at være Huslærer i fornemme milanesiske Fam. Den østerr. Afsending i Milano, Grev Firmian, skænkede ham sin Protektion og skaffede ham et Lærerembede i den lombardiske Hovedstad fra 1769. Hans Frisind og hæderlige Karakter indbragte ham megen Agtelse, men han havde tillige at kæmpe med lavsindede Misundere, i politisk Henseende var hans Anskuelser moderate, og den Vending, Sagerne i Norditalien tog efter Republikkens Oprettelse ved Franskmændene, huede ham saa lidt, at han vægrede sig ved at beklæde et vellønnet municipalt Æreshverv, man havde tildelt ham, og bortgav sin Gage til de fattige. Kort derpaa døde han efter standhaftig at have baaret en haard Sygdom. P.’s Digtning er præget af hans kraftige Sjæl og ideale Stræben. Hans berømteste Værk er Digtet Il Giorno, først udkommet som fire mindre Digte: Mattino (1763), Meriggio (1765), Vespro og Notte (første Gang i Reina’s Udgave af P.’s Værker); det er en bidende Satire over det tomme og letfærdige Liv, Datidens Adelsmænd førte, skreven i udmærkede, omhyggelig affilede, rimfri Jamber. Nævnes bør endvidere hans fortræffelige Oder, stærkt personlige af Indhold og som oftest af klassisk, men noget streng Formskønhed. En samlet Udg. af hans Værker, med Levnedbeskrivelse, gav F. Reina (Milano 1801—04); G. Mazzoni: Kommenteret Udg. af Il Giorno og Oderne (Firenze 1897; 2den Udg. 1900); M. Scherillo: Poesie scelte e illustrate di G. P. (Milano 1900; G. Natali: En kommenteret Udg. 1905, Odi ved F. Salveraglio (Bologna 1882), A. d’Ancona (Firenze 1884), A. Bertoldi (smst. 1890, 2den Udg. 1906), Il Giorno ved G. de Castro (Milano 1890). (Litt.: C. Cantù, L’abbate P. e la Lombardia nel secolo passato [Milano 1854]; G. Carducci, Storia del Giorno di G. P. [Bologna 1892], Studi su G. P. Il Parino minore [ibd. 1903] og Il Parino Maggiore [ibd. 1907]; F. de Sanctis, G. P. i Nuovi saggi critici [Napoli 1888]; V. Bortolotti, G. P. [Milano 1900]).
1729
Parini født.
1730
Christian VI (1699–1746) udråbes til konge.
1733
Stavnsbånd indføres
1734
Det andet guldhorn findes ved Gallehus, Tønder.
1746
Frederik V (1723–1766) udråbes til konge.
1748
Det Kongelige Teater åbner på Kongens Nytorv.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1756
Syvårskrigen (1756–1763) udkæmpes i Europa og kolonierne.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
Parini død.