Granskoven bag mig,
sagte susende,
fylder mine Lunger med sin kølige Luft.
Over Badenweiler,
bort ud over Dalen med Haverne og Husene,
ud imod Vogesernes blålige Duft,
snehvide Sommerskyer sejler.
Dagvinden vifter,
Brombærrankerne
vugger sig en Smule med den vægtige Frugt.
Folk er ved at meje,
henter deres Havre med Trillebør på Bankerne,
hvæsser deres Leer. Hvor klinger det smukt
op til mit fredelige Leje!
Stilheden stiger.
Dybt i Dalene
stiger den og svulmer over Højenes Fod,
strømmer gennem Skoven,
løfter mig og bærer mig, styrkende og svalende:
Glider gennem Stilhed, som gled jeg med en Flod,
stirrende mod Skyerne foroven — —