Spredte Lys i Natten glimter.
Nede fra den sorte Jord,
fjernt bag Søens Dalstrøg, skimter
jeg de Lys, hvor andre boer.
Hvert især i dette fjerne
Mørke bag ved Høj og Krat
lyser ædelt som en Stjerne,
dobbelt skøn så dybt i Nat.
Det er Livets gamle Gang;
det er Sindets kendte Sang.
Selv min egen Lampes Lue,
tændt af sværtet Væges Rand,
karrigt Lys i kneben Stue
for en ikkun halvgod Mand,
Stråler nok inat for andre
med en Stjernes gyldne Skær;
fjernt en ensom Nattevandrer
drømmer Paradiset her.
Det er Sindets kendte Sang;
det er Livets gamle Gang.
Husk det, du, som ude vandrer
ene, længselsfuld, forbi:
Det er Lyset hos de andre,
det er Frastands Trylleri.
Husk det, du, hvis Hverdagskampe
nærved synes fattig Færd:
At dit Hjems beskedne Lampe
lønligt dog har Stjerneskær.
Fjern og nær går Livets Gang.
Det gir Sindet dobbelt Sang.