Den næste Aften kom der
et stærkt belæsset Bud —
og Rosa pakked varsomt
de store Æsker ud:
Skørt — Handsker- Silkestrømper —
og, som et Brus af Fest,
den Kjole, de har tænkt sig
vil klæde hende bedst.
Først sad hun helt alvorlig
og saa paa al sin Pynt;
saa prøved hun, og smiled,
da først hun fik begyndt.
Et lille Næst i Siden
og i en Skulderstrop —
saa sad det helt som syet
til hendes slanke Krop.
Hun vendte sig for Spejlet
og løfted sig paa Taa —
hvor sært, at det var hende,
som hun derinde saa —
Hvad mon han inderst mente,
hvad mon der forestod —
Hun satte sig og tænkte
paa ham, der var saa god.