Jeg hørte dem sjunge i Øst og i Vest
Om Paradiset blandt Lande:
Hver Fugl sin egen Rede fandt bedst
Paa Bjerg og ved nøgne Strande.
Og lige Ret jeg dem Alle gav:
Hver Sjæl sit Fædreland priste;
Men fredløs foer over Bjerg og Hav
Den evige Landsforviste.
Paa Zion græsser Osmannens Hest
Og ved Genesarets Bredder —
Det Folk, Gud Herren har elsket meest,
Veed ei hvad Fædreland hedder.
