Ærbødigst Hilsen til hver Læser, jeg venter!
Baade lykkelige Mennesker og — Recensenter:
(Baade dem, der kan glædes ved Poesien,
Og dem, der maae nøies med hvad Feil der er i’en —
Samt med Ufeilbarligheden i Theorien).
Tillad mig her, i et Slags Prolog,
Om ei just at rose min egen Bog,
Saa dog at bevidne, hvad bedst jeg kan vide:
Den er heelt udskrevet af min venstre Side.
Behager den ei Alle, naar den kommer for Dagen,
Gjør det (mellem os sagt) ikke stort til Sagen.
Jeg har mange Aarhundreders Publicummer seet:
Hvad eet har beundret, har et andet udleet;
Een Slægt vil grine, og en anden vil græde;
Hver Fugl med sit eget Næb dog maa qvæde.
Hvorfra skulde al den Enighed komme
Om Bogen i Jerusalems Skomagers Lomme?
