I Mulm jeg vandrer i fremmed Stad;
Trygt sover Christen og Jøde;
Natvægteren synger sit gamle Qvad;
Jeg vil ogsaa et Raab udstøde.
Af Dvale jeg vil dig vække, mit Folk!
Af Dødsblund Alverdens Slægter:
Jeg er den evige Jordbrands Tolk;
Jeg er Jordnattens evige Vægter.
Den ulmer i Dybet den lønlige Brand;
Men med Kroppene Sjælene blunde.
Gjennem Verden gaaer der en fredløs Mand;
Han raaber hvortil det mon stunde.
Til Midnat det stunder i Tidernes Gang —
Det stunder til Døden og Dommen!
Ei tier den evige Natvægters Sang
Før den evige Morgen er kommen.
