Mit Folk til Strædet drives — og leer;
Min Sjæl udbryder i Flamme:
Er der ingen Ørkner i Verden meer?
Skovæslet gjør Jer til Skamme.
Skovæslet glad til sin Ørken tyer:
Der Driverens Raab forstummer;
Den vilde Oxe fra Aaget flyer;
Fri Bjørn i Bjerghulen brummer.
Det tamme Qvæg gaaer i Stalden ind
Og æder i Baasen sin Føde;
Men fri flyver Ørnen til Fjeldets Tind,
Skal end han svelte tildøde.
