Sang i Veile Amts landøkonomiske Selskab ved dets Formand, Amtmand Treschows Fratrædelse
(1829)
(1829)
Du altfor kort iblandt os stod,
Du ædle Stifter af vor Kjæde!
Dog — Meget Du Dig efterlod,
Som længe mindes skal med Glæde;
Derfor en herlig Løn Du nød:
Din Konge til sin Ø Dig bød.
Men skjøndt Du kort iblandt os var,
Tit Navn skal stedse hos os blive;
Du mange Mindesmærker har,
Som Egekrandsen Dig kan give.
Naae længst paa Fredriksborg Du boer,
Du mindes dog ved Veile Fjord.
Hist strømmer Bølgen mere fri,
Forsvundne ere Sand og Banker;
Nu iler Skibet ei forbi,
Nu kaster det ei fjernt sit Anker;
I Veilefjordens Bøgefavn
Du aabnede en sikker Havn.
Smukt skiller Hegnet Vang fra Vang,
Hvor Lodderne tilsammen støde;
Nu hæver Lærken sig til Sang
Af dobbelt rig og fredet Grøde;
Og det var Dig, som Grændsen drog,
Som Fællesskab og Tvist forjog.
Du sørged ei for Livet blot;
Men Døden selv Du gav en Have;
I Stadens Larm ei soves godt,
I Lundens Ly er Plads for Grave.
Hver Gang vi tungt bag Baaren gaae,
Dig ogsaa da vi takke maae.
Os samled Du i Selskabsbaand
For ivrig Bondens Held at fremme;
Thi klarlig saae din lyse Aand
Det Guld, som Danmarks Agre gjemme;
Du saae, at Kilden til vort Held
Skal sprudle frem af Jordens Væld.
Ja! Du vil mindes mangen Gang,
Og mangen Gang vi Dig vil savne.
Du virked Stort foruden Tvang,
Du leved trolig for at gavne.
Gid længe end Du, ædle Mand!
Maa virke for vort Fødeland!