I Studenterforeningen
(Den 6te Nov. 1823)
(Den 6te Nov. 1823)
Det var i Efteraarets Tid,
Da Kornet laa i Laden,
Da Taagen svæved graalighvid
Og fugtig over Staden,
Da sagde Konning Christian:
„Jeg Mulmet vil forjage;
Et herligt Lys jeg tænde kan,
Som Nætter gjør til Dage.
Ei blot Bologna og Paris
Besøges af Athene.
Vel haver Norden megen Iis,
Men ogsaa grønne Grene.
Og, medens hist paa Alpens Top
En evig Skorpe ruger,
Tøer Phøbusstraalen mægtig op
Den Iis, som Danmark knuger.
I eget Land, i egen By
Skal nu Athene bygge,
Og finde under Bøgen Ly,
Som under Laurens Skygge.
Hos os kan ogsaa Viisdom groe,
Ei blot i velske Lande;
Og ei man reise skal til Po
For danske Træ at vande.”
Nu staaer i eget Land og By
Vort eget Musatempel;
Og ei til fremmed Folk vi tye,
For at faae Lærdoms Stempel.
Nordlyset klarer Nordens Nat,
Mens Solen hisset brænder;
Nu gjør ei Sydens Hede mat
De djærve danske Hænder.
Det skylde vi Kong Christian:
Han skal med Ære mindes,
Saalænge der i Danmarks Land
En Gnist af Kundskab findes.
Og gid hans Værk maa fast bestaae,
Saalænge Sale funkle,
Og Stjernerne paa Himlens Blaae
Veilede i det Dunkle!