Solen stiger herlig paa sin Bue,
Liv og Glæde straale i dens Lue:
Konge, Du er Danmarks Sol!
Kongelyset i dit Spor opskyder,
Overalt Du danske Hjerter fryder:
Sjette Fredrik! Du er Danmarks Sol.
Hist paa Nordens dunkle Klippeside
Hængte Du den straalende Ægide:
Konge! Du er Lysets Ven.
Nys i Sorøes skjønne Bøgelunde
Holbergs Tempel Du paany lod grunde
Sjette Fredrik! Du er Lysets Ven.
Derfor vi, som Lyset ivrigt søge,
For at lyse mellem Danmarks Bøge,
Hilse, Konge! Dig med Fryd.
Troskabs Skjold vi ved din Trone sætte,
Hjertets Roser vi om Skjoldet flætte,
Nævne Fader Dig med Jubellyd.
Ja! gid Du i Sangens Jubelstemme
Kunde Kjærlighedens Ild fornemme!
Fredrik flammer i vort Bryst.
Fredrik og Maria, Fader, Moder!
Himlen Eder skjænke Himlens Goder!
Dette Ønske flammer i vort Bryst.