Afskedssang til Christian Wilster
den 24de Oktober 1824.
den 24de Oktober 1824.
Gjenfødt nu i Sorøskoven
Holbergs Tempel staaer;
Vinkt af Holbergs Aand fraoven,
Snillet didhen gaaer.
Kunne vi da Andet vente,
End den ogsaa ham vil hente,
Om hvem Pallas, Pierider
Og Chariter strider.
Vennen maae vi lade drage
Til sin Tempelhal;
Men hans Venskab bli’r tilbage
Hos vort Brodertal.
Høit hans Bryst for Venskab banker.
Ei for Lærdoms dybe Tanker
Lod han Hjertet sig tillukke,
Vennebarmen sukke.
Iil da kun til Lærdomssalen!
Der dit Hoved boer.
Men er der om Hjertet Talen,
Vi hos os det troer.
Og hos os i kjærligt Minde
Stedse Du Dig selv kan finde.
Nu Farvel! — Dig Hæder smykke! —
Blomstre Wilsters Lykke!