Sophus Zahle

Mindesang over Morten Luther

(Kronet med den udsatte Præmie).

Og Gud bød: vorde Lys! og Lyset blev.

(1821)

Mel. Af Helheden oprunden er etc.

I Bethlehem var Lyset tændt,

Og klar var Himmelstraalen sendt

Til Vest fra Østerlide.

Men stakket Tid vi Lyset saae;

Det maatte under Skjeppen staae,

Og mørkt det blev saa vide.

Natten klares, Stjernen blinker,

Herren vinker:

Villig lyder

Herrens Mand, hvad Herren byder.

Og Lyset Morten Luther tog,

Og aabnede den lukte Bog

For hele Verdens Øie.

Da seired’ vældigt Herrens Ord;

Som Lyn fra Wittenberg det foer,

Som før fra Jorsals Høie.

Jesus Christus Ordet fører;

Verden hører;

Paven fnyser —

Aldrig Morten Luther gyser.

„Vor Gud han er saa fast en Borg;”

Paa ham han kasted’ al sin Sorg,

Skjalv ei for Ban og Keiser.

Staae Djævle end mod ham i Hær,

Han stoler fast paa Troens Sværd,

Og Christi Banner reiser.

Modig strider han og vinder;

Søger, finder:

Himlen vundet

Jorden har og Freden fundet.

Grant vidste han, den Bjergmandssøn,

At Guld af Grubens dybe Brønd

Ei hentes uden Fare.

Dog kjek han grov og uforsagt,

Og Skatten blev for Dagen bragt,

De Guldkorn dyrebare.

Forhen skjultes Himmelguldet

Dybt i Muldet;

Nu vi have

Skatten, som ei Rust kan gnave.

Thi skal din Ære ei forgaae;

Dit Navn med Gyldenskrift skal staae

Paa Evighedens Bue.

Naar Jordens Vise straale skal

Som Stjernelys i Himlens Hal,

Skal Du som Solen lue.

Tak Dig offre Støvets Sønner —

Gud belønner:

Morten Luther

Christus selv i Favnen slutter.