Til C. Bøttger
(1818)
(1818)
Venskabs Engelen til mig nediler,
Rækkende mig Digterharpen hen,
Blidt den hvisker, medens sødt den smiler;
Denne Dag har skjænket mig en Ven.
Høit, hvad Englen hvisked’, Hjertet siger;
Henrykt jeg den gyldne Harpe slaaer,
Glædestaarer sig i Øiet sniger
Lig Dugperlen i den grønne Vaar.
Vil Du høre mine Melodier,
Som af Hjertets hele Fylde klang?
Dig mit fulde Hjerte jeg indvier,
Dig indvier ogsaa jeg min Sang.
Førstegang for Dig min Musa synger,
For at hilse Dig din Fødselsdag,
Men saa ofte Dagen sig fornyer,
Skal Du høre mine Harpeslag.
Vil end Skjæbnens grumme Bud mig tvinge
At forlade Dig, min elskte Ven!
Da skal jeg paa Tankens Ørnevinge
Ofte, ofte flyve til Dig hen.
Vandre skal jeg da i Aftenstunden,
Taus og ene tænkende paa Dig,
Og naar Nattergalen slaaer i Lunden,
Veemodsfuld jeg ønsker Dig hos mig.
Tidt skal vi den elskte Stund velsigne,
Der omslyngte os med Venskabsbaand.
Vore Hjerter jo hinanden ligne,
I os lever samme Troskabsaand.
Tidt vi skulle for hinanden bede
Inderligt, som jeg for Dig idag;
Salig Fred os Gud da vil berede;
Gud i fromme Bønner har Behag.