Ved Wilhelmines Grav
(1837).
(1837).
Før Farvel jeg kunde sige,
Kold i Dødens Favn Du laa.
Kan mit Ord til Aandens Rige,
Til Guds Himmel da ei naae?
Naar jeg sagde her ved Graven,
Hvad Du for mit Hjerte var,
Mon da ei til Stjernehaven
Englene min Stemme bar?
Naar jeg sagde: fromme Qvinde!
Du min Ungdoms favre Brud!
Intet skal dit kjære Minde
Af mit Hjerte slette ud.
Mon Du da i Himmelsalen
Glad imod min Hyldest tog?
Mon det fryder Dig, at Talen
Som et Offer til Dig drog?
Ingen kan mig derpaa svare;
Taus er Himmel, stum er Grav;
Dog, Du evig Dyrebare!
Snoer jeg Blomsten om din Stav.
Ingen dog, som jeg, kan binde
Dig den rette Mindekrands:
Bedst jeg saae dog, ædle Qvinde!
Dine Dyders fulde Glands.
Længe, længe bitter Smerte
Dine Lemmer gjennemfoer;
Dem Du bar med ydmygt Hjerte,
Med et Sind, som Herren troer.
Sjeldent Blomster sig oplukked
For dit svage, tunge Fjed:
Du med Tak til Gud dem plukked,
Priste høit hans Kjærlighed.
Kraft i Skrøblighedens Hytte,
Aandens Kraft, den stod Dig bi;
Mig var Du den bedste Støtte
Paa min stille Pilgrimssti.
Hver min Glæde Du forhøied,
Hver min Sorg formindsked Du;
Stedse var dit Hjerte bøiet
Hen til mig med kjærlig Hu.
Børnene, som Gud os skjænkte,
Huldt Du tog i Moderfavn —
Hjertet slog og Aanden tænkte
Kun for deres sande Gavn.
Venskab trylled tidt i Aanden
Dine Elskte til os her;
Rakte Du dem sjelden Haanden,
Var dem dog dit Hjerte nær.
Saae Du Nød og Sorg at græde,
Taaren væded’ strax din Kind;
Hjælpen rakte Du med Glæde,
Trøstede med kjærligt Sind.
Ak! nu kan Du mig ei trøste,
Du, som var saa Manges Trøst!
Herrens Villie Baandet løste,
Aanden gik til Himlens Kyst.
Nu Farvel, Du Elskelige!
Ved din Seng i kolden Jord!
Gid Du i dit Himmerige
Nu fornam mit svage Ord!
O! men hørte Du det ikke.
Da velsigner jeg Dig der,
Hvor ei Dødens Kalk vi drikke,
Hvor vi skilles ei som her.