Ved H. M. Kongens Nærværelse i Veile
den 25de Juni 1831.
den 25de Juni 1831.
Fjernt fra din kongelige By
Du færdes nu;
Men Jublen stiger høit mod Sky,
Paa nøgne Hed’, i Skovens Ly;
Ja! hvor Du gaaer, fra By til By
Velsignes Du.
For Danmarks Held dit Hjerte slaaer
Saa varmt, om i din Ungdomsvaar,
Endnu.
Med Kjærlighedens Jubelchor
Vi hilse Dig;
Her ved den skovbekrandste Fjord,
Hvor Gorms og Thyras Minde boer,
Om Skjoldungstammen Krandsen snoer
Fortroligt sig.
Men Ætten af den gamle Skjold
End see vi blomstre frift og bold
I Dig.
Nys Kjærlighedens bedste Pant
Din Haand os bød.
Hvad der er Ret og Godt og Sandt,
Tit Kongehjerte altid vandt;
Nu kun det Vei til Tronen fandt —
Du Skranken brød:
„Nu tale skal det ganske Folk!”
„Det være Danmarks rette Tolk!”
Du bød.
Tak, Konge! for den Tid, Du slaaer
Til Dannished!
Naar Danmark i forynget Vaar,
I Kraft opblomstrer Aar for Aar,
At Du som Lykkens Stifter staaer,
Den Danske veed.
Gud signe Dig, vor ædle Drot!
Han sende til dit Kongeslot
Sin Fred!