Christian Winther (1796–1876)

Nu Himlen sødt blaaner, og Luften er varm,

Thi Solen har taget vor Jord i sin Arm,

Saa trindt os er vaagnet den lifligste Sommer,

Og derfor, om Gud vil, paa Onsdag jeg kommer.

Jeg springer paa Ryggen af „Fredrik den Sjette”

Og lader han, rask over Vandene sætte,

Et græsseligt Fiirbeen med Horn og med Tænger,

Som buldrende frem gjennem Voverne trænger;

Med Hvæsen og Stønnen det kryber afsted

Og udspyer Ilden og Røgen derved.

    Jeg kommer paa Onsdag, o bed dog din Fader

At være saa artig, hvis Høsten tillader,

Ved Færgen at hente mig selv og min Pose.

Da vil jeg ham høiligen prise og rose.

Jeg kommer for atter at sige Adieu;

Snart sender jeg fjernt, over Land, over Sø,

Fra Rhinlandets Bredder, med længjelfuld Sjæl,

Mit saftgrønne Sjælland titusind Levvel.

Men har jeg bag Alpen først fundet mit Maal,

Jeg drikker i Sydlandets Drue din Skaal.

Din Skaal, Gud bevares! det tør jeg vel ikke.

Du husker jo nok, min velsignede Rikke,

Dengang Du var lille, ja da var Du net.

Den Første, Du elsked, var ikke Cadet,

han var Studiosus i Theologie;

Men ham gav Du Kurven, det er nu forbi.

Du sendte mig Breve, Forvalteren skrev dem,

Af postbudets Hænder med Længsel jeg rev dem;

Af Glæde da sittrede hele min Krop,

Jeg bar dem i Lommen og læste dem op.

See, det var nu dengang! Hiin Lykke er svunden,

En nysselig Kurv fik Du flettet og bunden.

Du Falske! Du Grumme! o Jammer! o Smerte!

Du selv presenteerte mig den og mit Hjerte.

Saa lod Du mig løbe! Siig, var det dog Ret?

Nei, da Du var lille, da var Du saa net.

Men jeg kan vel tænke, Du venter Majoren

Med Sablen ved Siden, Plumagen og Sporen.

Da nylig jeg gjæstede Islingegaard,

Da skjændte Din Fader, og veed Du hvorfor?

Hhan sagde: „Jo, Du er en stadselig herre!

Forlader min Datter!” Jeg tænkte: Desværrre!

Jeg er saa uskyldig og reen i den Sag,

Hans Datter har givet mig selv en god Dag.

Dog Skjebnen jeg stræber at finde mig i,

Mig trøster en god portion Philosophie;

Min Philosophie mig dog nytter til Noget,

Den retter saa smukt, hvad der forhen var kroget.

Du spørger: „Din Philosophie? hvad er det?”

Jeg nægter ei, svaret er ikke saa let;

Dog trøst Dig, min Rikke! thi veed Du det ei,

Saa veed Du kun saare lidt mindre end jeg.

See, nu maa Du hilse din Fader, din Moder,

Cousiner og Fætter og Søster og Broder,

De tvende Veninder og Vennen fra Møen,

Og Huset og Haven og Skoven og Søen,

Men fremfor Alverden den Søde, den Bløde,

Den Lire, den fine, den Hvide, den Røde,

Den stolte Prindsesse med Skjelmen i Øiet,

For hvem jeg saa tidt mig har bukket og bøiet;

Men hvad mon jeg fik udaf synderlig Naade?

Hun kradsed mit Ansigt med Hænderne baade,

Min Afsked hun skrev med sin naadige Negl

Og slog mig i Næsen, det var hendes Segl.

Ifald nu min Spas har læderet dit Hjerte,

Saa volder det mig en usigelig Smerte,

Thi tro mig, jeg mener det ikke saa ilde,

Og vredes Du, ak! da maae Taarerne trille.

Ja, faldt end hver Stjerne fra Himmelens Høie,

Og lukked end Solen og Maanen sit Øie,

Og sprængtes vor Jord end i tusinde Splinter,

Er jeg dog din hengivne Ven