Til Oluf Bang
Paris, den 5te Juli 1876
Paris, den 5te Juli 1876
Jeg vilde være himmelglad, ifald
Det blev mig givet blot en Stund
Ved mine Strænges svage Tonefald
Mig selv at dysse blidt i Blund;
Og saa i Drømmen komme hjem
Og see din Bolig hist ved Sundet
Og der Dig selv og Den og dem,
Som er i Kjærlighed med Dig forbundet.
Ja, kjærligt er dit Hjerte, Du!
Saa rigt, at Sæd det kunde sprede
Ved hvert dit Fjed, saa fyldigt nu
Den trives, hvor der før var Hede.
En Stormand er Du i Bedrift,
Et Træ, som paradisisk Frugt har baaret,
En Aand, der stolt til Daad og Skrift
Af Himlens bedste Genier blev kaaret.
Modtag en Hilsen fra et Bryst,
Et Hjertes Bo, som nok forstaaer Dig, —
Som, nær ved Gravens kolde Kyst,
Med Barme dog umøde gaaer Dig!
Modtag min Hilsen, Oluf Bang!
Jeg haaber, — nei — er fuldt forvisset,
At vore Tanker og vor Sang
Harmonisk ville mødes hisset!