Til JulieParis, den 27de Juni 1876Jeg har, vel sandt, een Musa kun,Mens Andre have alle ni;Dog jeg tør sværge paa, at HunMig gjælder meer end hele ti.Fra den Tid Hun sig selv mig skjenked,Har Hun mit Hjerte evigt lænket;Fra den Stund da Hun mig fik sagt:„Jeg elsker Dig! — kun Dig, min Ven!”Saa kom jo Sangens hulde MagtOg tog min hele Sjæl igjen. Endnu er Hun mig lige huld;Men, Herregud! hvad skal man sige?Hvem synger godt, som nu er ligeVed Ottetallet og et Nul?