Christian Winther (1796–1876)

Skjøndt Vintren længst har meiet bort mit Haar,

Skjøndt med Besvær kun langsomt Foden gaar,

Skjøndt jeg maa bære paa en Mængde Aar,

Skjøndt Strængelegen taus i Krogen staaer,

I Hjertet lever dog en evig Vaar,

Og hver en Blomst i Vaarens Urtegaard,

Hver er en Linie, som fra mig Du saaer,

Men det er ogsaa Alt, hvad den formaaer.