Christian Winther (1796–1876)

Saalænge jeg har Livet døiet,

Har Skjebnen saadan mig det føiet,

At aldrig jeg mit Knæ har bøiet

For Nogen, nok saa høit ophøiet,

Og nok saa straalende i Tøiet;

Thi Sligt mig ikke stak i Øiet,

Jeg med mig selv var ret fornøiet!

    I Alvor kun for To paa Jorden

Jeg knæled, — det var i sin Orden:

    Først knæled jeg da for min Gud, —

Det holder man da sagtens ud!

Da saa ved gyldent Hjerteskud

Mig Eros sendte himmelsk Bud,

Jeg knæled henrykt for min Brud.

Det kan man gjøre uden Blu,

Og derfor knæler jeg endnu

For Dig, med Tanke, Sind og Hu,

Med Hjertet tro til Gravens Gru!