Til JulieMed Eau de VerveineDen 24de Decbr. 1874Lad strømme den ædle Verbenas Duft1Omkring Dig, — forfriske din Stues Luft;Som Foraarets liflige BlomsterbedeDen dæmpe og mildne skal den lede,Den døvende Sky af Tobak, som jo tidtHar hindret Dig i at aande saa frit,Som din Tanke kunde og dit Hjerte vilde,Og som mishandled Dig tidt saa ilde!— Ak, kunde jeg finde en Urt saa sød,Som mægted at mildne al anden NødOg trylle Dig ind i SommervarmenOg skabe Dig Fred igjen i Barmen! Men jeg er en Gartner saa uselt stedt,Hvis hele Flor er som visnet med Eet.Kun kjærlige Ønsker,- af Blomster ingen,Som kunde Dig qvæge, — see, saa staaer Tingen! Du synes vist, Dette er sagt for koldt?Eller altfor alvors- og sorgsuldt holdtDød denne vor Fest til Glædens Ære?Ak! jeg er alvorlig — og Du er det mere!