Naar Døden kommer og mig henter,
Saa veed jeg ikke, hvad mig venter
Hist i den ubekjendte Bo;
Thi ingen Trøst, som man mig bragte,
Saalidt den skrevne som den sagte,
Har kunnet faae mit Sind i Ro.
Men hvad der gjør mig meest urolig
Ved Tanken om hiin fjerne Bolig
Bg gjør mig ondt i Hjertets Grund,
Det er den Klarhed, som begynder
At vise mig, hvor stor en Synder
Jeg var — og er til denne Stund.
Bekjendelsen jeg har ved Haanden:
„Jeg troer paa Gud, hans Søn og Aanden,
„Jeg troer paa Himlens Raade, som
„En Synder trøste tør i Nøden,
„Jeg troer paa Livet efter Døden
„Og paa en streng retfærdig Dom!”