Til Ida
Paris, den 21de Marts 1869
Paris, den 21de Marts 1869
See, idag begynder Vaaren!
Taagen letter sig, og Taaren
Tørrer Himlen af sit Øie
Og betragter Jorden nøie;
Utilsløret atter sender
Den et Siniil til sine Venner,
Som i Vintrens barske Arme
Længtes efter Lys og varme
Favntag, for paany at lægge
Paa vor Jord et broget Dække.
Og de komme alle gjerne,
Hvert et Straa, hver Blomsterstjerne;
Thi de vidste, at den milde
Himmel ei dem svigte vilde,
Og det Haab, hvori de leved,
Er til Liv og Sandhed blevet;
Alt paa Jord en Fremtid eier,
Som det Svundnes Lod opveier!
Ogsaa vi en Vaar tør vente,
Af vor Fortid trække Rente; —
Thi høit over Stjernevrimlen
Er en Hersker jo i Himlen,
Evig, mægtig, stærk og herlig,
God, retfærdig, mild og kjærlig,
Som os tænder Haabets Kjerter,
Som kan trøste alle Hjerter,
Som kan skjenke Liv og Styrke,
Som kan sprede Sorgens Mørke,
Som til Fred os bygger Broen,
Naar vi vandre faft i Troen
Paa, at vi paa ham kan stole
Trygt i Livets strenge Skole,
Saa, hvor Sorg var før tilstede,
Blomstrer Liv og Krast og Glæde. —
Alt paa Jord en Fremtid eier,
Som det Svundnes Lod opveier!