Ved Hans Ulrik Møllers Dødtil hans EnkeDen 27de Octbr. 1862Han skal hvile luunt og blødtI vor Moders, Jordens, ArmeOg opvaagne hist, gjenfødt,I en evig Vaar og Varme!Lad din Taare rinde, Du!Men lad Hjertet ei forblødes;Tænk, at det kun er et Nu,I det næste vil I mødes.Du har vandret ved hans SideStærk og from i al din Stræben,Bær med Taalmods Smiil paa LæbenHvad dit Hjerte nu maa lide!