En Stok
Til F. L. Liebenberg
Til F. L. Liebenberg
Juleaften 1853
Juleaften 1853
Paa Klinten er jeg født og baaret,
Paa Klinten har man grusomt skaaret
Mig af den Busk, hvori jeg stod.
Her har man lært mig fine Sæder,
Her har jeg faaet nye Klæder,
Jeg gaaer med Knap og er beskoet.
Min Længsel dog vil evigt stunde
Til hine stille, dunkle Lunde
Og til den plet, hvor jeg har groet.
O, kunde jeg dit Hjerte røre!
Tag mig i Haand; jeg vil Dig føre
Didhen, hvis Du har Lyst og Mod.
Thi har jeg først saavidt det drevet,
Maaskee Du bliver saa henrevet,
At Du paa Klinten fæster Rod.