Til Hanne Sidenius, Bothilde Bredsdorff og Inga Sidenius
Maribo, Maii 1842
Maribo, Maii 1842
Da jeg i Gaar i Brevet fandt
Den lille, mørkblaae Silketvinde,
Jeg troede ei, jeg bundet var,
At løse den jeg fik i Sinde.
Men snart jeg mærked, det var svært
Med Lempe her en Seir at vinde;
Jeg turde jo ei bruge Staal,
Som mod en anden farlig Fiende,
Og maatte mig da skikke i
En lille Snor af Riim at spinde. —
Tredobbelt var det Baand, mig bandt,
Men mit jeg kan kun enkelt vinde
Og har derfor kun ringe Haab
Min Friheds Løsning ret at finde;
Dog stræber jeg, saa godt jeg kan,
Og dreier Snoren fast iblinde
Og agter ei, den bliver vist
Kun een af disse løse, linde,
Der meget slet kun lænke kan,
Hvem man just gjerne vilde binde!
Men er der ei et andet Baand,
— Den Tanke trøster mig, Veninde! —
Som ikke gaaer saa let itu,
Som aldrig, haaber jeg, vil svinde?
Det Baand skal jeg bevare ømt,
Saalænge Blodets Strømme rinde
Her i mit Bryst, saalænge frit
Jeg aande tør i Vaarens Vinde!
Og nu Farvel! — er jeg saa løft
Ved disse mange Riim paa inde?