Christian Winther (1796–1876)

Den Mand, som handler

Med Rosiner og Mandler,

Som kan os forskaffe

Sukker, Thee og Caffe,

Som i god Forstaaelse

Sælger Kønrøg og Blaaelse,

Som ved Dagen og Natten

Med røde Fjer i Hatten

Og Sabelen ved Side

Maa til Obersten ride

For at melde

Og fortælle

Den gamle Nar,

Hvor Ilden var;

Han, som ellers Glæde og Lyst

I Øie og Bryst

Saa rigeligt gjemmer, —

Kort sagt: Deres Urtekræmmer,

Han gaaer nu som i et Fængsel

Med inderlig Længsel

Og Hjertens Trængsel

Og sukker, som et Hængsel

Sukker af altfor megen Tørrelse,

Fordi det mangler Smørelse.

Saa sammenkalder han sine Venner,

Som De nok kjender,

For at forsage Benauelsen:

Den smaa Kammerraad Pauelsen,

Concertmesteren, den blege,

Som paa Strængen kan lege,

Og Deres Svoger, den nette,¹

Og ham, som skriver dette;

Og saa gjør han os til sine Retters Bisiddere,

Gjør os til Riddere

Af det runde Bord, De veed,

Og siger os med faa Ord Besked,

Som høflige Værter nu snakke:

At vi maae tage tiltakke,

Og saa videre

Og saa videre!

Da kommer Dorthea, den høie,

Den stærke og drøie,

Og frembærer vor Kost:

Maccaroni med Ost;

Hun presenterer paa vor Disk

Den grumme store krumme Gjedefisk;

Hun giver os for vor Hunger

Den kaglende Kønes Unger;

(Men den grønne og gule Lactuk,

Der kruser sig saftig, smuk,

Vore Længslers Maal,

I en sleben Kristalskaal,

Faaer jeg Lov at regjere,

Med Salt, Suurt og Olie at mængelere

Og dristigt at fatiguere;)

Endelig bringer hun Asparges, mange,

Tykke, smeltende, lange,

Saa man næsten er bange,

Om Mundene ei ere for trange.

Men selve Hr. Lieutenanten,

Hr. Adjudanten,

Os skjenker for vor Mave

Rum med Guave,

Han lader i Glasset gløde

Sydfrankrigs Drue, den røde,

Vi drikke Madeiras glimrende Drue,

Den guldgnle Lue

Med Skaal for vor Frue!

    Og Skjemten render

Blandt de sex Venner

Om Borderanden

Fra den Ene til den Anden,

Ret som et Egern i Træ

I det grønne Læ

Piler rundt omkring

Med lystige Spring

Fra dets Top til dets Rødder

Og plukker Blade, knækker Nødder,

Hvoraf nogle ere bolde,

Men andre golde.

Og Alt er godt,

Som i en Konges Slot,

Men vi savne blot

    Det Bedste! ak! det er vor Klage,

Hr. Adjudantens ædle Mage.

Fortænkes kan en Huusbond ikke,

Om stundom lidt han maa forsage,

Naar Øiet falder hen paa Pladsen,

Som nu er tom saa mange Dage.

Kan Havet Dem med sine Nykker

Og Jydlands Heder meer behage

End Sjællands fløielsgrønne Slette

Og Byen her med Taarn og Tage?

Mon bedre taales Bølgens Brusen

End Jernets Stænger, naar de brage?²

Og er det bedre hist i Sandet

End her paa Stenebro at age?

Har vi ei Sommersolen ogsaa,

Der kan os ind til Sjælen bage?

Og har De Folk i Jydens Egne

Som Hansen, Seest og Holst og Stage?³

Saa langt fra Blegdamsveien⁴ fjernet,

Er det Dem ei en grusom Plage?

Man bør ei skilles ad saa længe:

Veed man, hvor langt man har tilbage?

Er vi saa rige da paa Tiden,

At vi tør saadan Vexel drage?

Kom snart igjen! fra Deres Arne

Den kolde Tomhed at forjage!

Vi bede til vorherre for Dem,

Saa det udi vor Hals maa knage. —

Og nu Farvel! — som stedse, venligt

De denne Passiar optage!