I Frøken Johanne Louise Wichfelds Stambog
Den Ste Novbr. 1834
Den Ste Novbr. 1834
At Livet er Disharmonie,
Er sandt, men sagt, — forlad’et! —
Saa tidt, at jeg mig trykker i
At skrive det paa Bladet;
Der er saa Meget, haardt som Staal,
Der mangler reent det Bløde;
Der er saa mangen bitter Skaal,
Som trænger til det Søde;
Der er saa mangen skummel Nat,
Hvor ingen Stjerne blinker;
Der er saa mangen Grændse sat,
Hvor intet Haab os vinker; — —
Men Han har kjærligt tænkt derpaa,
Den store Orgelbygger:
Et Pant han gav; ved det vi staae
I Fredens sikkre Skygger;
Det er os Lys i Natten sort,
Og Nlad paa Tornekrandsen,
Det løser op i reen Accord
Livsaligt Dissonansen;
Det Smerten sender Herrebud,
Saa den maa langt bortvige! — —
Forstaaer De mig? — „Vi takke Gud
For Dem og Deres Lige!”