Jeg holder fast ved dig, saalænge
Som kun een Gnist udi mit Bryst
Vil holde spændte Sjælens Strænge
Til Klang i Livets Sorg og Lyst.
Jeg holder fast ved dig, — et Anker
For mig paa Livets øde Hav,
Og uden hvilket mine Tanker
For længst var vendt til Død og Grav.
Jeg holder fast ved dig, og lider
Og lever, som min Skjebne vil;
Men dig det er til alle Tider,
Som Hjertets Længsel iler til.
Jeg holder fast ved dig, og haaber,
At Fremtids Blomst blev vandet smukt
Af tusind Timers bittre Draaber
For sødt engang at bære Frugt.
Jeg holder fast ved dig, og ikke
Jeg viger fra mit Hjertes Tro,
At Himlen os engang vil skikke
Paa Jorden end til yndig Ro!