Kunde jeg Roser male
Og fortrylle deres Blad,
Hvor skulde de ei tale,
Naar ret jeg bad dem ad!
Hvor skulde de ei synge
De allersødeste Ord,
Samlede tæt i Klynge
Som et Englehoved-Chor!
Texten var Farveglandsen,
Og Duften blev Musik;
Kraftigt igjennem Sandsen
Til Hjertets Dyb det gik.
Hvad ei min Sang kan sige,
Fik de saa yndigt sagt —
Hymnerne skulde stige
I paradisisk Pragt.
Kunde jeg Roser male
Jeg maled dem for dig;
De skulde synge og tale
Til dit Hjerte for mig;
De skulde, tæt i Klynge,
Som et Englehoved-Chor,
Dig evigt tale og synge
De allersødeste Ord!