Musen i Besøg hos Frøen
Efter Rollenhagen
Efter Rollenhagen
Engang blev Krummetyv, en Prinds
Af Museslægten, saa til Sinds,
At han en Reise vilde gjøre
For Nyt at see og Nyt at høre.
Alt længe havde han vandret om,
Da han til Frøers Konge kom,
Og blev af ham saa vel modtagen,
At han forblev der hele Dagen.
Kong Pludskjæft var ham saare blid,
Og lysteligt henrandt den Tid
Med Sang og Spil og anden Glæde.
Paa Mos han bød ham tage Sæde,
Og mens han der ved Kjæret sad
Og blev tracteert med Drik og Mad
I Skyggen af det høie Siv,
Han talte om sit Barndomsliv,
Og meldte Kongen til Punkt og Prik
Om Musefolkets Sæd og Skik.
Blandt andet han fortalte om,
Hvordan han først til Kundskab kom,
At man i Livet maatte vare
Sig vel for mangen Fiendes Snare.
Saaledes, sagde han, som Lille
Jeg var selvraadig meest og vilde
Alene vandre ud omkring
Og see Alverdens Dyr og Ting.
Min Moder græd saa mangen Taare
Og raaded mig derfra saa saare,
Og prækede af Hjertensgrund
For mig saavel om Kat som Hund,
Der hver var Musens arge Fiende.
Men jeg — jeg helmed ingensinde,
Jeg hende lod ei Ro, ei Rist,
Saa hun tillod mig det tilsidst
At gaae en lille Tuur i By.
Dog vared hun mig ad at flye
Og undgaae Kattens fæle Rænker,
Der større var, end Nogen tænker.
Den sad, hun sagde, skjult i Krog
Og efter Muus den altid jog;
Thi Muus var den en Mad saa sød,
Den aad dem op foruden Brød.
Forsigtigt jeg forlod vort Hjem
Og sneeg mig gjennem Porten frem,
Som ind i Menneskets Stegers gik,
Hvorfra vi Røg og Varme fik.
Som ubevandret Muus, jeg vilde
Først see mig for, om Alt var stille,
Om jeg paa Freden turde lide,
Om Mons ei lured ved en Side
Da saae jeg, hist i Solens Bad
En hvid og deilig Jomfru sad;
Sit Haar hun kjæmmed og skilte ad,
Og hendes Øiestene vare
Saa venligt skinnende og klare.
Paa sine Hænder kyssed hun
Og visked pænt sin Kind og Mund.
Jeg følte ret en Hjertensglæde,
Og havde Lyst til frem at træde,
Og Frøkenen ret høvisk bede
Mig blot et Haandkys at tilstede.
Da monne ind paa Pladsen drage,
I Huset om, frem og tilbage,
Et skrækkeligt Vidunder, saa
En Skræk og Gysen faldt mig paa;
Fra Top til Taa en slig Gestalt,
Som Basilisken er afmalt.
Jeg tænkte vist, det Mogens var,
Den vi til værste Fiende har.
Som Gaflen spaltet var dens Fod,
Dens Snabel krum og spids fremstod.
Et dobbelt Skjæg dens Hage bar,
Som dem, det fæle Manddyr har;
En Krone paa dens Hoved stod,
Saa klar som Ild, saa rød som Blod,
Med mange Takker, stolt at skue.
Bagud af Livet, som en Bue,
Der straalede saa guul en Lue;
Paa begge Sider havde lagt
Sig tusind mindre Flammers Pragt,
Guulbrune, røde, grønne, saa
Det var en Gru at see derpaa.
Den spanked frem paa Jord saa kry
Som nogen Ridder gjennem By.
Hvorhen han strunk og stolt sig vendte,
Bagefter ti Drabanter rendte,
Dog ei saa pyntede som han,
Nei, Kongen var den gjæveste Mand.
Jeg holdt mig stille i mit Hul
Og saae derpaa heel angestfuld.
Han sparked, feied Jorden reen
Med begge sine Gaffelbeen,
Og skreg: „Kom, kom! pas paa! see her!”
Da skyndte de sig Een og Hver,
Drabanterne hen til ham foer,
At høre deres Konges Ord,
Og rakte Hovederne frem
At læse, hvad der var skrevet dem.
Men Kongen selv med Larm og Støi,
Sprang op paa Gadedøren høi,
Slog begge Arme mod sin Side,
Sin Hals han løfted med Lokker stride,
Og spærred op sit Gab saa bredt
Og skreeg — det klang som en Trompet
Og skingred gjennem hele Staden:
„Ha, kyl ham hid, herud paa Gaden!”
Knap havde dette Raab jeg hørt,
Saa blev jeg som af Torden rørt;
Jeg sprang ad Hullet ind igjen
Og løb til min Fru Moder hen.
Hun blev forskrækket, da hun saae,
At jeg mit Veir knap kunde faae
Og bæved over hele Livet;
Hun vilde mig Kjølpulver givet.
Da sagde jeg: „Den Mons, Mama!
Har kyst og jaget mig derfra;
Af Angst jeg ryster, men er glad,
At I dog fik mig varet ad!”
Min ’Mø der spurgte: „Hvad er skeet?”
Jeg svared: „I Huset har jeg seet
Først, at en yndig Mø der sad,
Som bar sig fiint og artigt ad,
Og børsted med sin glatte Haand
Sin Pels, saa blød som Fløielsbaand.
Nær var jeg gaaet lige hen
Og havde bedt om Kys af Den.
Med Eet da Mogens stolt fremstod
Med Krone paa, med Gaffelfod,
Med Flammehale i sin Bag;
Det blev mig en betænkelig Sag,
Og jeg mig følte heel beklemt.
Den Skjelm mig saae i Hullet bestemt,
Thi høit fra Dsøen han raabte ud:
(Naar jeg det mindes, ryster min Hud!)
„Ha, kyl ham hid, herud paa Gaden!”
Saa det gjenlød i hele Staden.
Derved han vilde vist befale,
At man herfrem mig skulde hale;
Det havde de vist ogsaa gjort,
Hvis ei jeg havde Haser smurt;
Jeg skyndte mig paa Timen væk, —
Og deraf fik jeg denne Skræk!”
Min Moder svared: „Barn, du kjære!
De, som dig tykkes fæle være,
De gjør os Muus slet ingen Skade;
Men de, som ret saa søde lade,
Der er saa bløde, som Sildeflommen,
Med Haandkys byde os velkommen.
See, de er giftige Creaturer,
Ja, Djævle, klædt i Englefigurer;
Det Katte er med Kløer hvasse,
Der kysse først og siden kradse.
Den Jomfru hist, saa skjøn at see,
Har gjort os Muus den største Vee.
Hun foerer Pelsen med vort Blod, —
Tak Gud, at han dig var saa god!
Men Kongen hist, min kjære Søn!
Med røden Skjæg og Krone skjøn,
Det er vor Værts Prophet; han spaaer,
Hvorlunde det med Veiret staaer,
Han holder Nattevagt, og han
Os giver Tidens Vandring an.
Han er vist fuld af Artighed,
Ved ham ei Musen Skade leed;
Med List han Ingen kom for nær,
Altid oprigtig er hans Færd.
Til ham du nok tør vandre hen,
I ham faaer du en fuldtro Ven;
Han gjerne under dig dit Stykke,
Hans Velfærd er og os til Lykke;
Thi Katten, Mons, os hader begge,
Vor Stamme gjerne han vilde knække,
Og har tidt grebet Hanens Smaa,
Hvorhelst han kunde fat dem faae;
Ja, han er en saa lumsk Forræder,
At Husets Hane selv han æder,
Den stakkels Fyr, som Veiret spaaer,
Som endnu spanker i vor Gaard!”
Saa talte Krummetyv, den lille,
Kong Pludskjæft hørte paa ham stille,
Og alle Frøer rundt i Kjæret
De havde hørt og stille været.
Men da de havde reist sig Begge,
Begyndte Alle igjen at qvække
Og hilse Aftenen med Sang,
Saa lydt det gjennem Skoven klang.